Når man vil leve sundt og har god appetit

Har man god appetit og vil holde vægten eller tabe sig, skal man spise mad, som fylder meget og indeholder relativt få kalorier. Maden skal have et lavt indhold af fedt og sukker og være fyldt med vitaminer og mineraler. Der er ingen madvarer, der er sunde eller usunde i sig selv.

Det afgørende er, hvor meget man spiser af dem og hvor ofte. Nedenstående kostråd kan være en rettesnor.

•  Spis meget brød og gryn. Brød giver en god mæthedsfølelse, specielt hvis det har et højt fiberindhold. Brød behøver ikke at være den grove slags – der er lige så mange fibre i mørkt rugbrød som fuldkornsbrød. Groft franskbrød og groft knækbrød er at foretrække frem for franskbrød. Grød eller havregryn med mælk er en god måde at få gryn og fibre på.

•  Spis frugt og mange grønsager hver dag. Frugt og grønsager hver dag giver masser af vitaminer og mineraler – spis gerne 600 g i alt. Grønsager behøver ikke at være rå for at være sunde; de må gerne være kogte. Det samme gælder frugt. Hvis appetitten er stor, og man vil passe på sin vægt, er grønsager gode at spise sig mæt i.

•  Spis kartofler, ris eller pasta hver dag. Også gerne serveret kolde i fx salater. Kartofler kan bruges som pålæg. Skal man tabe sig, skal der helst være flere grønsager end kartofler ris og pasta på tallerkenen.

•  Spis ofte fisk og fiskepålæg – vælg forskellige slags. Spis gerne i alt 300 g fisk om ugen, hvilket svarer til ½ skive rugbrød med fx marineret sild, røget ørred, røget makrel, tun i vand, sardiner, torskerogn eller makrel i tomat. Også gerne fisk til det varme måltid 1 gang om ugen.

•  Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold. En halv liter skummet-, mini-, eller kærnemælk samt 1-2 skiver mager ost dagligt. Erstat eventuelt mælken med syrnede mælkeprodukter, som indeholder ligeså mange næringsstoffer som drikkemælk. Osten bør højst indeholde 18% eller 30 + fedt.

•  Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold. Kalkun, kylling, indmad, skinke, hamburgerryg og lignende kan spises jævnligt både som middagsmad og som pålæg. Hakket kød, pølseprodukter og leverpostej bør højst indeholde 12 gram fedt per 100 g.

•  Brug kun lidt smør, margarine og olie. Skrab smør og margarine eller undlad det helt. Brug mindre fedtstof til madlavning og hæld fedtstoffet væk efter tilberedning. Undgå panering, da det sluger meget fedtstof. Olie indeholder ligeså meget fedtstof som smør og margarine, men er dog en lidt sundere type fedtstof for kredsløbet.

•  Spar på sukker. Der er meget skjult sukker i sodavand, saft og juice, slik, kager og is. Når lækkersulten melder sig, er det bedre at spise en skive brød med pålægschokolade eller marmelade eller tage et stykke frugt.

Nemme mellemmåltider at variere med

Hvis du fordeler maden på 5-6 måltider, vil du føle dig mere mæt og bedre tilpas i løbet af dagen. Det anbefales at spise 2-3 mellemmåltider.

•  1½ dl syrnet mælkeprodukt (højst 1,5 g fedt per 100 g), 1 stk. knækbrød og eventuelt 1 lille æble

•  ½ halv skive rugbrød med 1 spsk. flødeost naturel (højst 18 g fedt pr. 100 g), hertil lidt rosiner

•  Rugbrød med banan

•  1 lille brik kakaoskummetmælk, 1 stk. knækbrød eller 1 skorpe uden noget på

•  Grønsagsstænger med dip: 1 gulerod, 1 stk. agurk, 1 blomkålsbuket og 2 spsk. dip lavet af 2 dele         syrnet mælkeprodukt (højst 1,5 g fedt per 100 g) og 1 del syrnet fløde 9%.

•  1 stykke groft franskbrød med 1 spsk. smøreost (højst 18 g fedt pr. 100 g), pyntes med peberfrugt              eller radiser

•  2 riskager og 1 æble

•  2 gulerødder og 1 skive knækbrød

•  ½ skive rugbrød med 1-2 spsk. hytteost. Pynt med tomatskiver eller pickles

•  1 kop pulversuppe og ½ bolle

•  1 skive groft franskbrød med 1-2 stk. pålægschokolade eller 1 skive pålæg, fx skinke, pyntes med tomat og peberfrugt.

•  1 stk. frugt, fx pære eller æble og 1 stk. knækbrød.

•  1 skive groft sandwichbrød smurt med 1 spsk. pikant ost (højst 18 g fedt pr. 100 g), klappes sammen om ½ skive skinke og strimlet salat og en tomat i skiver.

Andre gode råd

Spis og drik ofte i løbet af dagen.

Spis masser af grønsager.

Få en vitamin-mineraltablet dagligt.

Motion er godt.

Er du i tvivl om hvad du skal spise, spørg da din læge, sygeplejerske eller en klinisk diætist.

I samarbejde med de kliniske diætister Mette Borre og Anne W. Ravn har Leverforeningen for nogle år siden udarbejdet to kostbrochurer med titlerne "når appetitten er lille" og "når appetitten er god". Brochurerne blev genoptrykt sidste år med støtte fra Trygfonden. Udgivelsen har været en så stor succes, at lageret, trods genoptrykningen, igen er ved at være tomt. Brochurerne er derfor nu lagt her på vor hjemmeside, hvor de gode råd umiddelbart kan læses.

Samtidigt er der mulighed for, at den enkelte bruger - eller institution - kan "downloade" og udprinte brochurerne, ofte er det lettere "med et stykke papir i hånden" at tilrettelægge sine madvaner.

Når appetitten er lille.

Download her!

af kliniske diætister Mette Borre og Anne W. Ravn

Når man har problemer med leveren, akut eller kronisk, er det af stor betydning, at man spiser godt. De følgende sider giver råd og inspiration til gode kostvaner, når man i perioder mangler appetit. Rådene henvender sig til patienter med skrumpelever og levertransplanterede. Andre patienter med leverlidelser, fx akut eller kronisk leverbetændelse, kan også finde inspiration.

Kostrådene gælder ikke for raske.

Spis tit og tilstrækkeligt

Mange med leverlidelser oplever i perioder nedsat appetit og tab af kræfter. Det er af stor betydning for hele kroppen og ikke mindst leverfunktionen, at man spiser og drikker tit og tilstrækkeligt.

Nogle mennesker oplever at vægten falder, mens den hos andre stiger, fordi kroppen ophober væske. Det er vigtigt at holde øje med sin vægt, selvom den ikke nødvendigvis afspejler, om man får mad nok.

Giv kroppen energi

Når man en tid har spist og drukket for lidt, har kroppen brug for masser af kalorier og protein. Kalorier er kroppens brændstof, som bruges til at holde kroppen i gang og til at holde vægten. Kalorier findes i særlig grad i madvarer med et højt fedtindhold. Brug derfor gerne

rigeligt med smør, margarine, olie, fløde, mayonnaise, remoulade, fede oste, avocado, nødder og mandler.

Også madvarer med meget sukker indeholder mange kalorier. Spis derfor gerne søde sager som is, kage, chokolade, tørret frugt og lignende madvarer.

Godt med protein

Protein er kroppens byggemateriale. Ved nedsat leverfunktion i forbindelse med levertransplantation er det særlig vigtigt at få nok protein. Behovet for protein er næsten det dobbelte af, hvad det er for raske. Særligt proteinholdige madvarer er mælk, syrnede mælkeprodukter, kød, fisk og skaldyr, fjerkræ, æg og indmad, men også kornprodukter og bælgfrugter indeholder protein. Det er muligt at spise sig til tilstrækkeligt med protein fra almindelig mad, men ved meget nedsat appetit kan det være nødvendigt at supplere med særligt fremstillede drikke med højt proteinindhold.

Små nemme måltider

Maden skal være ekstra lækker, så man får lyst til at spise. Foruden de tre hovedmåltider er det vigtigt med mellemmåltider, fx formiddag, tidlig og sen eftermiddag og før sengetid. Spis tit og lidt, gerne seks til otte mindre måltider hver dag. Hyppige måltider bedrer udnyttelsen

af madens næringsstoffer. Faste bør undgås, da det medvirker til nedbrydning af kroppens muskler.

Det er vigtigt at få væske nok

Halvanden liter væske dækker de flestes behov. I varmt sommervejr eller ved feber er behovet større. Vand er fint, når man er rask, men når appetitten er lille, skal man vælge drikkevarer, der indeholder kalorier og protein. Drikkevarer kan give et godt tilskud af kalorier

og protein og kan eventuelt erstatte et mindre måltid. Alkohol skal undgås, når man har leversygdom, da det hindrer leverens genopbygning.

Gode drikke kan fx være

• kærnemælk med piskefløde og juice

• sødmælk med piskefløde og frugtsaft

• kakaomælk med flødeis

• tomatjuice med piskefløde

• koldskål med pasteuriserede æg og tykmælk (kan også købes færdiglavet)

• café latte (varm sødmælk med nescafé)

• hjemmelavede protein- og energirige drikke, se opskrifterne  her i bogen

• færdiglavede protein- og energirige drikke, købes på apoteket; læs mere her i bogen.

Små nemme måltider, når appetitten er sparsom

• ymer med frugtsaft eller frugtstykker

• flødeis med frugtsaft/henkogt eller frisk frugt og  knuste makroner

• havregrød kogt på sødmælk, smør og sukker/rosiner

• risengrød med smørklat og kanelsukker

• kærnemælkskoldskål med frugtstykker/frugtsaft og kammerjunkere

• frugtsalat af friske frugter/henkogt frugt med flødeskum eller Mathildecreme

• frugtgrød med piskefløde

• kiks med smør og ost

• fromage

• tynde skiver brød med smør og rigeligt med pålæg

• nødder og mandler

• avocado med fyld, fx af rejer og creme fraiche 38 %

• grønsagssuppe af grønsagsjuice, jævning og piskefløde.

Opskrifter på protein- og energirige drikke

Ymerdrik med frugtsaft 1 dl ymer eller tykmælk 1 dl kærnemælk ½ dl frugtsaft, fx solbær 1 pasteuriseret æggeblomme (kan evt. udelades) 1 tsk. sukker   Sukker og æggeblomme piskes sammen. De øvrige ingredienser tilsættes, og det hele piskes godt.

Færdiglavede protein- og energirige drikke

I stedet for hjemmelavede drikke kan man købe protein- og energirige drikke. Disse er ikke bedre end de hjemmelavede, men kan være en nem og god løsning. Egen læge eller sygehusets læge kan udstede en ernæringsrecept. Herved opnår man at få dækket 60%

af udgiften. Drikkene kan købes på apoteket eller direkte hos firmaet. Lægen eller den kliniske diætist kan vejlede om typen af drik. Drikkene findes i forskellige smagsvarianter og minder om henholdsvis milkshake eller saft.

Flere af drikkene kan erstatte et mindre måltid og er gode som fx mellemmåltider.

Gode råd, når appetitten er lille

Spis mælkeprodukter og ost med højt fedtindhold.

Spis ofte fisk eller fiskepålæg.

Brug meget smør, fløde og mayonnaise.

Spis lidt brød og gryn.

Spis meget kød og pålæg.

Spis frugt, grønsager og kartofler i små mængder.

Spis gerne is, kager og chokolade. Spis og drik ofte i løbet af dagen.

Få en vitamin-mineraltablet dagligt.

Frisk luft og motion stimulerer appetitten.

Mad ved væskeophobning (ascites)

Ascites betyder væske i bughulen. Det er en komplikation til skrumpelever og kan være meget generende. De fleste kan begrænse mængden af væske ved hjælp af vanddrivende medicin. Man kan selv gøre noget for at undgå ascites. Ud over at tage vanddrivende medicin bør man undgå særlig salt mad og undgå at drysse ekstra salt på maden. Salt binder væske i kroppen og

modvirker den vanddrivende behandling. Nogle patienter med væske i bughulen vil blive udskrevet med råd om at begrænse væskeindtagelsen til fx 2 liter dagligt. Madvarer med et højt saltindhold er hamburgerryg, skinke, medister, færdigretter, saltkød, oliven, feta, chips og

lakrids. Enkelte skal spise meget saltfattig mad, hvor også mængden af salt til tilberedning skal begrænses mest muligt. Man må gerne bruge andre krydderier. Der kan anvendes en lille smule Seltinsalt som erstatning for almindeligt salt.

Mad ved bevidsthedsforstyrrelse – hepatisk encephalopati

Fungerer leveren meget dårligt, kan hjernefunktionen blive svækket, og man kan i perioder få bevidsthedsforstyrrelser. Nogle oplever det mere end andre, og det ses i flere grader. Det kan være udløst af fx forstoppelse, mangel på mad, feber, væskemangel eller en infektion. Det er vigtigt at få fjernet årsagen. I enkelte tilfælde kan man behandle med et proteinpulver, Generaid, der er specielt udviklet til leverpatienter med bevidsthedsforstyrrelse. Det medvirker både til at bedre ernæringstilstanden og til at mindske bevidsthedsforstyrrelsen. Det skal doseres efter kropsvægten, og det skal tages efter aftale med læge eller klinisk diætist. Lægen kan søge Lægemiddelstyrelsen om tilskud.

Mad ved blødning i spiserøret

Der er ingen speciel mad, man skal spise eller undgå, hvis man har haft blødning i spiserøret.

Forhøjet kolesterolindhold i blodet

Visse leversygdomme kan medføre forhøjet kolesterolindhold i blodet. Dette kan være et led i leversygdommen og kræver ikke speciel diæt/kolesterolsænkende kost.

Kosttilskud

Mange patienter med leversygdom har i perioder brug for tilskud af visse vitaminer og mineraler. Det er vigtigt, at det er lægen, der vurderer, hvilke vitaminer og mineraler man har brug for. Naturlægemidler bør kun anvendes efter aftale med lægen.

Spørg

Er du i tvivl om hvad du skal spise, spørg da din læge, sygeplejerske eller en klinisk diætist.