SOMMERARRANGEMENT

  Leverforeningens udflugt i år gik til Givskud Zoo - også kaldet Givskud Løvepark - lørdag den 27. juni. Der deltog  ca. 100 medlemmer og pårørende, heriblandt en masse søde og glade børn. 

Vi skulle mødes kl. 10.30 ved indgangen, og det lykkedes os at få samlet alle deltagerne på  samme parkeringsplads, takket være Anna Lises mobiltelefon. Nogle tog med Safaribussen på rundtur. Det er jo en fantastisk park. Man kan også selv køre til forskellige parkeringspladser, stille bilen og tage på ”gå safari” blandt nogle af parkens vilde dyr, som dog var behørigt indhegnet. 

Vi så bl.a. strudser, elefanter, kameler, næsehorn, små aber, gorillaer og ikke at forglemme en masse løver. De små aber hoppede rundt på en lille træstamme, der rakte ud over et vandhul, de sprang over hinanden og ud på det yderste af grenen, hvor de tog sig en gyngetur. Gorillaerne var knap så appetitlige. En stor gorilla sad lige på den anden side af en glasrude og spiste sin egen afføring (tror jeg nok det var), og indimellem rakte den tunge af os, slikkede på glasruden efterladende sig et udelikat indhold. Når man skulle køre ind i området med løverne, skulle man passere to jernporte, som var bemandet. Bilruderne skulle være lukkede, og hvis man fik motorstop, skulle man bruge hornet, så personalet kunne hjælpe. Løverne var flere steder i gang med at spise et kadaver, som lignede en kalv, der var nemlig fodringstid om lørdagen i køreområdet. Vi så flere løver meget tæt på bilen, én gik lige bag om den bil, vi kørte i. 

Vi mødtes kl. 12.30 til grillmad. Desværre havde Givskud Zoo ikke taget højde for, at vi var så mange mennesker, der var sultne. Flere havde jo været tidligt oppe. Bl.a. var grillkapaciteten  alt for ringe, især da også kartoflerne skulle have været varmet på grill, ligesom der manglede tallerkener m.m. (Bestyrelsen har påtalt dette overfor Givskud Zoo, og vi har efterfølgende fået et pænt afslag i prisen). Det varede således et godt stykke tid, inden alle havde fået grillet deres mad. Det havde dog den positive virkning, at man havde tid til at få snakket med hinanden, medens man ventede. Det var dejligt at se, at der er sket en så positiv udvikling hos de levertransplanterede børn, der deltog. 

Cecilie på trampolin.

Et par af medlemmerne samt et par fra bestyrelsen havde bagt kage til eftermiddagskaffen. Tak til Inger og Randi for jeres bidrag. 

Bestyrelsen er meget glade for den store tilslutning til sommerarrangementet, og da vejret også var fint, blev det endnu en rigtig dejlig dag i Leverforeningsregi. 

På bestyrelsens vegne

Kæthe

------------------------------------------------------------ 

EFTERÅRSMØDER

Billeder fra Efterårsmøde i Vejle, vi blev modtaget med ÆRESPORT ! Klik for større billede.

Billeder fra Efterårsmøde i Ringsted,   Klik for større billede.

Leverforeningens afholdt 2 efterårsmøder, se program nedenfor:

Lørdag d. 12. september 2009 kl. 10.00 – ca. 16.00

på Hotel Hedegaarden, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle

(afkørsel 60, Vejle nord)

Lørdag d. 3. oktober 2009 kl. 10.00 – 16.00

på Hotel Scandic, Nørretorv 57, 4100 Ringsted 

Begge dage vil der være foredrag af  overlæge, dr.med. Susanne Keiding, Med. Afd. V., Århus Sygehus. Susanne Keiding var i sin tid var med til at starte Leverforeningen. Hun vil fortælle om ”Nyt indenfor forskning i komplikationer ved leversygdom”. Ligeledes vil der begge gange være oplæg ved sognepræst Egon Lausen, Kerte på Fyn, hvis oplæg har titlen: ”Græsset er grønnest på denne side af hækken”. 

Programmet begge steder ser således ud, dog vil Egon Lausen tale om formiddagen i Ringsted og Susanne Keiding om eftermiddagen:

Kl. 10.00 - 10.30 Ankomst og formiddagskaffe.

Kl. 10.30 - 12.00 Foredrag v/overlæge, dr.med. Susanne Keiding.

Kl. 12.00 - 13.30 Buffet.

Kl. 13.30 - 15.00 Foredrag v/sognepræst Egon Lausen, Kerte.

Kl. 15.00 – 16.00 Eftermiddagskaffe og afslutning. 

Begge arrangementer er som sædvanlig gratis for medlemmer og deres pårørende. Tilmelding til Anna Lise Thomsen, tlf. 56260208 senest fredag d. 28. august 2009 for mødet i Vejle og fredag d. 18. september 2009 for mødet i Ringsted.

------------------------------------------------------------------------------- 

Læger fjerner metastaser fra leveren med kikkertkirurgi. 

Kirurgerne på Herlev Hospitals gastroenhed er som de første i Danmark begyndt at operere udvalgte patienter for metastaser i leveren med kikkert-kirurgi.

En stor del af de kræftpatienter med livstruende metastaser i leveren, som opereres på Herlev Hospital, kan inden længe slippe for store, blodige og farlige kirurgiske indgreb. Herlev-lægerne opererede for kort tid siden deres tredje patient for metastaser i leveren ved hjælp af kikkert-kirurgi, og patienten kunne udskrives efter to dage.

Ved en traditionel åben operation er lægerne nødt til at åbne patienten med et meget bredt snit, og det indebærer, at patienterne gennemsnitligt er indlagt i ti dage og bruger fire-fem uger på rekreation. Ved kikkertkirurgi kan patienten være tilbage på arbejdet efter 14 dage, eller være parat til yderligere behandling som f.eks. kemoterapi.

Overlæge og specialist i leverkirurgi Morten Wøjdemann vurderer, at på landsplan burde 200 – 300 danskere om året tilbydes kikkert-operationen, men selvom teknikken i en del år er blevet anvendt med stor succes i udlandet, har ingen læger i Danmark hidtil turdet binde an med opgaven. I Norge bliver 80-90 procent af alle patienter med metastaser i leveren kikkert-opereret.

Morten Wøjdemann betegner teknikken som en revolution for patienterne.

»Kikkertkirurgi er ekstremt meget mere skånsomt og på mange måder en fordel for patienten – også hvis patienten skal genopereres, for den nye teknik efterlader ikke sammenvoksninger i kroppen, som ellers skaber store problemer for kirurgerne ved genoperation,« siger han i en pressemeddelelse fra Herlev Hospital.

Leveren er det eneste organ, som vokser ud igen til normal størrelse efter et indgreb, og det betyder, at genoperation ofte er en reel mulighed. Hvis en patient igen får metastaser i leveren genopererer lægerne på gastroenheden, hvis de er sikre på, at der vil være mindst 25 procent velfungerende lever tilbage efter operationen.

»Dermed får patienten på ny en chance for at være mellem de 50 procent, som faktisk efter fem år bliver erklæret helt helbredte efter dette specifikke indgreb. Dette gælder altså patienter, der har fået deres metastaser, som følge af kræft i tyktarmen eller endetarmen,« siger Morten Wøjdemann.

Gastroenheden på Herlev Hospital har brugt fire år på at forberede sig på at udføre leveroperationerne med kikkert-kirurgi. Efteruddannelsen har været omfattende både for kirurger og operationssygeplejersker, især fordi kikkert-operationen i meget høj grad styres af ny teknik.

Herlev-lægerne planlægger at operere 10 – 20 nøje udvalgte patienter i 2009. Også i Århus er leverkirurger i gang med at forberede sig på at tage den nye teknik i brug.

På Herlev Hospital tilbydes operationen foreløbig kun til patienter, som er opereret for enten kræft i tyktarmen eller endetarmen. 50 pct. af disse opererede får metastaser i leveren.

Kilde: Dagens Medicin 

----------------------------------------------------------------- 

”Jeg sender et håb”

af Joan Kæmsgaard Villadsen 

Den 12. august 2002 er en dag, jeg aldrig vil glemme. Jeg var blot 23 år og fik denne dag stillet diagnosen scheleroserende cholangitis. Jeg havde været indlagt i 1½ måned og var da godt klar over, at jeg fejlede noget alvorligt, men jeg var da også sikker på, at det, jeg nu fejlede, let kunne kureres, men sådan skulle det ikke være. 

Jeg fik at vide, at patienter med denne sygdom på et tidspunkt skulle have en ny lever, men at der i gennemsnit gik 12 år, fra man fik stillet diagnosen til at leveren skulle udskiftes. Jeg følte dog, at mit liv var forbi, hvorfor skulle jeg rammes af denne sygdom? Hvad havde jeg gjort galt? Det var en ganske forfærdelig periode, jeg følte at mit liv var forbi. Jeg vil jo bare blive mere og mere syg! 

Heldigvis var jeg i gang med mit drømmestudie, jeg læste geologi på Århus Universitet, hvilket jeg fortsatte med, og blev bachelor året efter. Jeg var meget aktiv som spejderleder både lokalt og på landsplan, og det var nok også det, der kunne holde modet oppe. I efteråret 2003 traf jeg mit livs kærlighed, Henrik. Jeg fortalte ham som noget af det første, at jeg var syg, og at jeg på sigt skulle transplanteres, men det skræmte ham heldigvis ikke væk. 

I foråret 2004, under 2 år efter jeg fik stillet diagnosen, gik det helt galt, jeg kastede store mængder blod op og var inderst inde klar over, at min tur allerede var kommet. Jeg fik kort efter bekræftet, at min lever nu var så syg, at de vil have mig på venteliste; samtidig besluttede lægerne at indoperere et rør i min lever, så jeg kunne overleve, mens jeg ventede. 

Jeg blev heldigvis hurtig godkendt, og blev efter blot 4 måneder transplanteret. Men jeg fik selvfølgelig indre blødninger og blev derfor reopereret dagen efter, jeg fik betændelse i mit sår, voldsomme krampeanfald, som resulterer i, at jeg hev mit CVK ud og derfor blev alverdens læger tilkaldt, da der var blod overalt. (Jeg tror stadig de kan huske mig…) 

Efter 4 uger på Riget drager Henrik og jeg hjemad, vi bor på dette tidspunkt hver for sig, og det er da noget besværligt, men med kærlighed klarer man jo alt. Jeg fik dog ikke lov til at være hjemme særlig længe, da jeg flere gange plages af feber. 

På et tidspunkt finder de ud af, at jeg desværre har pådraget mig en sjælden betændelse på den ene hjerteklap, det udløste flere tilfælde der tyder på blodpropper i lungerne, men jeg er desværre så svag på dette tidspunkt (foråret 2005), at lægerne ikke tør operere mig. I over et år bliver jeg behandlet for denne infektion, men det hjalp desværre ikke. 

Derfor besluttede man i foråret 2006, at jeg skulle have en ny hjerteklap, det er denne operation, man året forinden ikke ville foretage, da man ikke troede, jeg ville overleve. Jeg var derfor helt ude af den, jeg græd i rigtig mange dage, og jeg nåede faktisk at sige farvel til Henrik, inden jeg blev opereret. Men heldigvis har vi jo et fantastisk sygehusvæsen og nogle endnu bedre læger, så derfor fik jeg uden de store problemer en ny hjerteklap, dog kunne man ikke gøre noget ved den nedsatte lungefunktion, som betændelsen havde medført, så det må jeg leve med. 

På dette tidspunkt i mit liv, havde jeg været sygemeldt fra mit studie i 2½ år, og det var tid til at indse, at jeg aldrig ville kunne gøre uddannelsen færdig, for jeg ville ikke kunne bestride det job, der ville vente på mig bagefter. Jeg begyndte derfor i efteråret 2006 på en kontoruddannelse, som bedre kan forenes med min sygdom, og de følger den har givet mig. Det var en svær beslutning, og det tog hårdt på mig. 

På dette tidspunkt er det også sådan, at i den periode Henrik og jeg havde været kærester, har jeg været mere indlagt, end jeg havde været hjemme. Vi kan i høj grad takke personalet på afd. V(Århus Sygehus, tidligere Kommune Hospitalet) for, at vi stadig er sammen, de gjorde/gør alt for, at Henrik kan være hos mig, når vi har brug for det. 

Jeg har ikke fortalt om de galdesten jeg havde efter transplantationen, eller de gentagne gange jeg fik betændelse i såret, eller det rør jeg fik indopereret i maven for at kunne skylle galden. Eller om den blodansamling jeg fik i maven efter hjerteoperationen og skabte så store smerter, at jeg senere blev morfin afhængig. Endvidere har jeg heller ikke fortalt om alle de personlige omkostninger, det har krævet at være så syg så længe. 

Jeg fortæller min historie for at sende et håb, til de unge mennesker, der rammes af så frygtelig en sygdom, og måske skal igennem et voldsomt efterforløb. Jeg synes, det er vigtigt at huske på, at der er altså et liv på den anden side, og for mit vedkommende et meget bedre liv end lige før jeg blev transplanteret. 

I dag næsten 7 år efter, sidder jeg som verdens lykkeligste kvinde. Henrik og jeg blev gift for to år siden. Sidste år købte vi hus, og vi var for første gang ude at rejse sammen efter al min sygdom. Og for små to måneder siden, skete der et mirakel, vi blev forældre til verdens dejligste pige. Hun blev født en måned før tid, da mit hjerte ikke længere kunne klare belastningen. Derfor takker vi endnu engang sygehus systemet. Vores datter kom til verden ved akut kejsersnit, og der var indkaldt ikke mindre end 17 personer til at tage sig af mig og babyen. (Hvor er det dejligt at man får noget for sine skattepenge, det var natten mellem søndag og mandag, og nogle af de folk, der blev kaldt ind, havde faktisk ikke engang vagt!) 

Jeg fortæller gerne min historie, og er derfor også medlem af transplantationsgruppen, hvor jeg tager ud og holder foredrag. Hvis der er nogle, der vil i kontakt med mig, kan det ske gennem Leverforeningen. 

OPFORDRING

til de unge medlemmer af Leverforeningen

Joan Villadsen har taget initiativ til oprettelsen af en unge-afdeling indenfor vor forening. Der er allerede tilmeldt 5 personer, så hvis du er interesseret i at være med, bedes du kontakte Anna Lise Thomsen tlf. 56260208 eller mail til: formand@leverforeningen.dk

----------------------------------------------------------- 

Bedre kvalitet ved centralisering af transplantationer 

Region Hovedstadens ønske om nationalt transplantationscenter på Rigshospitalet skaber ny debat om antallet af transplantationscentre i Danmark.

Relaterede artikler

Region H vil samle alle landets transplantationer på Riget

Danske transplantationskirurger skal være mere dedikerede til opgaven med at udtage og indsætte donororganer.

For at sikre den bedst mulige kvalitet kan der derfor være god fornuft i at samle organtransplantationerne på færre steder end de fire steder, som i dag står for opgaven – Skejby, Odense, Herlev og Rigshospitalet.

Overlæge Øyvind Østraat, urinvejkirurgisk afdeling på Skejby Sygehus, mener, fagkundskaberne bør samles på færre steder.

»Arbejdet med at udtage og indsætte nyrer optager en forholdsvis lille del af den enkelte kirurgs arbejdstid. Derfor bliver der en tendens til, at transplantationer bliver venstrehåndsarbejde. Kvaliteten af indgrebene – og af forskningsarbejdet – vil blive bedre med en større centralisering,« mener Øyvind Østraat, der også har erfaringer med transplantationskirurgi fra arbejde i Norge og Sverige.

Et tilbagevendende argument mod en større centralisering af organtransplantationerne er, at det vil gøre det sværere at rekruttere donorer. Men det har ikke været tilfældet i Norge og Finland, der har nationale transplantationscentre i henholdsvis Oslo og Helsinki, siger Øvind Østraat:

»Både Norge og Finland har en donoraktivitet, som er næsten dobbelt så høj som i Danmark. I Danmark er det ca. 11 pr. mio. indbyggere, i Norge og Finland er det 20.«

Ikke vanskeligere
Klinikchef Per Bagi, Urologisk klinik på Rigshospitalet, tror heller ikke, at en centralisering af transplantationerne vil gøre det vanskeligere at rekruttere donorer.

»Seriøsiteten og kvaliteten af det lægelige arbejde er afgørende for donorinteressen, ikke geografien. Der er naturligvis en nedre grænse for, hvor mange årlige transplantationer der skal til for at fastholde en høj faglig ekspertise hos den enkelte kirurg, men omvendt er der også evidens for, at det ikke nødvendigvis forbedrer kvaliteten at være stor,« siger Per Bagi, der ikke ønsker at kaste sig ud i en diskussion om, hvor mange steder der fremover skal udføres transplantationer i Danmark.

Ansøgning
Spørgsmålet om antallet af transplantationscentre er aktualiseret af Region Hovedstadens beslutning om at ansøge Sundhedsstyrelsen om at etablere et landsdækkende transplantationscenter på Rigshospitalet.

Ansøgningen er en del af regionernes ønsker til den fremtidige specialeplanlægning og til placeringen af de højtspecialiserede funktioner i regionerne.

Og selv om det ikke siges direkte, erkender Region Hovedstaden med deres ansøgning, at der fremover ikke vil være plads til to transplantationscentre i hovedstadsområdet, og lægger derfor op til en lukning af centret på Herlev Hospital.

Rigshospitalet står i dag for alle lunge- og levertransplantationer, halvdelen af hjertetransplantationerne og ca. en tredjedel af nyretransplantationerne.

Kilde: Dagens Medicin

------------------------------------------------------------- 

Problemer med skjoldbruskkirtlen øger risikoen for leverkræft

Underfunktion af skjoldbruskkirtlen kan næsten tredoble risikoen for at få kræft i leveren.

Kilde Hepatology 2008; 49: 1563-1570: Association between hypothyroidism and hepatocellular carcinoma: A case-control study in the United States

Langvarig underfunktion af skjoldbruskkirtlen kan hos kvinder forbindes med en øget risiko for at få kræft i leveren, viser en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Hepatology.

Amerikanske forskere undersøgte en række baggrundsfaktorer hos 420 patienter med leverkræft og sammenlignede dem med en kontrolgruppe på 1.100 raske personer.

Forskerne ville bl.a. undersøge koblingen mellem underfunktion af skjoldbruskkirtlen og senere risiko for at udvikle leverkræft. Det er tidligere kendt, at en sådan underfunktion er forbundet med andre kroniske leversygdomme, som igen kan øge risikoen for leverkræft.

Undersøgelsen viser, at underfunktion af skjoldbruskkirtlen gennem mere end ti år næsten tredobler risikoen for at få kræft i leveren. Blandt kvinder med diabetes eller kronisk hepatitis er underfunktion af skjoldbruskkirtlen forbundet med en endnu højere risiko for leverkræft.

Forskerne mener derfor, at screening for underfunktion i skjoldbruskkirtlen kan reducere risikoen for leverkræft i de aktuelle risikogrupper.

Kilde: Dagens Medicin

---------------------------------------------------------------------------- 

Find den rigtige behandler. 

Der er stor forskel på alternative behandlere og klinikker. Derfor åbner en række brancheorganisationer inden for det alternative behandlingsområde nu en fælles webportal ”Health Network.dk” - dit sundhedsnetværk.

Den nye sundhedsportal vil gøre det nemmere for forbrugerne at finde frem til de behandlere, der er godkendte af deres organisationer, under tilsyn af Sundhedsstyrelsen. Med godkendelsen følger titlen registreret behandler, som er forbrugerens garanti for at den pågældende behandler opfylder en række høje kvalitetskrav til uddannelse, efteruddannelse og etik.

På webportalen findes i øjeblikket følgende typer af registrerede behandlere: akupunktører, berøringsterapeuter, biopater, fysiurgiske massører, kinesiologer, massageterapeuter, NLP psykoterapeuter og zoneterapeuter, fordelt på flere end 600 behandlere. Desuden indeholder portalen informationer om de enkelte behandlingsformer, registrerings-lovgivningen og anden relevant information.

Den nye portal sætter brugeren i centrum. Den er en god genvej for brugerne, som nu ikke længere skal gå den lange vej via Sundhedsstyrelsens hjemmeside for at se, hvilke brancheforeninger, der er godkendte til at registrere deres medlemmer – for dernæst at skulle ind på de enkelte brancheforeningers hjemmeside, for dér at søge efter de behandlere, der er registreringsgodkendte.

Nu kan det hele ske via en enkelt hjemmeside www.healthnetwork.dk – dit sundhedsnetværk.

På det nyligt af holdte pressemøde, hvor portalen blev erklæret for åben, var der indlæg af:
Arne Rolighed, direktør i Kræftens Bekæmpelse, som blandt andet sagde: - Omkring halvdelen af alle kræftpatienter benytter komplementær behandling som supplement, og derfor er vi glade for dette initiativ. Registreringsordningen er et kvalitetsstempel, registrerede behandlere er behandlere med en ordentlig uddannelse.

Birthe Skaarup, fhv. formand for Folketingets Sundhedsudvalg, som klippede silkesnoren og erklærede heathwork.dk for åben, sagde blandt andet: - Jeg er glad for være med i dag, for med denne portal er vi kommet et skridt videre. Med registreringsordningen ønskede vi netop at kvalitetssikre alternativ behandling. Jeg vil ønske jer til lykke med det store arbejde, I har gjort, som gør det nemmere for brugerne at finde registrerede behandlere. 

Kirsten Poulsen, trendforsker og direktør i FirstMove, sagde blandet andet: - Navnet Health Network signalerer viden, naturlighed, kvalitet og sundhed. Sundhed er meget vigtigt for hele vores livsstil. Vi efterspørger flere og flere muligheder. Og i dag er der så meget dokumentation, uddannelse og viden bag alternativ behandling, at det er mere end et alternativ.

Yderligere oplysninger fås hos Birte Nielsen på tlf.: 56 87 90 10 eller Leila Eriksen på tlf.: 26 18 95 90 E-mail: jklmn@mail.tele.dk Se også: www.healthnetwork.dk

Faktaboks: Webportalen www.healthnetwork.dk repræsenterer: otte forskellige behandlingsformer (akupunktur, berøringsterapi, biopati, fysiurgisk massage, kinesiologi, massageterapi, NLP psykoterapi og zoneterapi) fordelt på flere end 600 registrerede behandlere over hele landet. Brugen af alternativ behandling i Danmark: Næsten halvdelen (45,2 %) af alle voksne danskere har på et eller andet tidspunkt i deres liv benyttet alternativ behandling. 22,5 % har benyttet alternativ behandling hos alternative behandlere i løbet af det seneste år, svarende til ca. 976.000 danskere. Til sammenligning var dette tal i 1987 på 10 %. (Tal fra SFI, Statens Institut for Folkesundhed, 2005, www.si-folkesundhed.dk ). Registreringsordningen: Lov nr. 351 af 19. maj 2004 www.sst.dk .
Indslag om Health Network findes på DR Update:  http://www.dr.dk/nettv/update   

------------------------------------------------------------------------------- 

Timing afgørende for holdning til organdonation 

Betydeligt flere ville gå med til organdonation, hvis sygehuspersonalet havde en bedre timing, viser en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet British Medical Journal.

Kilde

British Medical Journal – Modifiable factors influencing relatives’ decision to offer organ donation: systematic review

Relaterede artikler

Unge skal tage stilling til organdonation

50.000 meldte sig som organdonorer

I undersøgelsen gennemgik forskerne 20 studier om organdonation for at undersøge, hvad der påvirker de pårørendes beslutning i de tilfælde, hvor afdødes egne ønsker ikke er kendte.

De to faktorer, som har størst betydning, er ifølge forskerne, hvem der beder de pårørende tage stilling til organdonation, og hvornår samtalen finder sted.

Hvis en læge eller sygeplejerske spurgte, gik 53 pct. af de pårørende med til organdonation. Hvis en transplantationskoordinator spurgte, gik 62 pct. med til donation.

Men når en læge sammen med en transplantationskoordinator spurgte, gik hele 72 pct. med til at donere den pårørendes organer.

Andre vigtige faktorer for at sige ja var, om de pårørende virkelig forstod, hvad begrebet hjernedød indebar, samt om de pårørende mente, at deres slægtning havde fået en god behandling på sygehuset.

Men vigtigst var timingen.

Hvis de pårørende blev bedt om at tage stilling til organdonation under den samme samtale, hvor de havde fået at vide, at deres slægtning var hjernedød, var risikoen størst for, at de sagde nej.

Det er meget bedre at spørge før eller efter denne samtale, mener forskerne.

Kilde: Dagens Medicin

-------------------------------------------------------------------------------------

Influenza A(H1N1) 

Sundhedsstyrelsen vurderer fortsat ikke, at befolkningen i Danmark generelt har grund til bekymring. Langt de fleste, der bliver smittet med Influenza A (H1N1) oplever et mildt sygdomsforløb sammenlignet med gængs vinterinfluenza. Dog kan  personer med bl.a. nedsat immunforsvar være særligt udsat og bør kontakte lægen ved influenza-symptomer. 

Vaccination
Det er endnu ikke muligt at blive vaccineret mod Influenza A (H1N1) i Danmark eller noget andet sted i verden. Sundhedsstyrelsen forventer, at de første danskere vil kunne blive vaccineret omkring den 1. november 2009. 

Man kan løbende finde oplysninger om emnet på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www. Sundhedsstyrelsen.dk eller evt. ved at kontakte Sundhedsstyrelsens influenza A hotline på telefon 72 22 85 22, telefonen er åben i Sundhedsstyrelsens åbningstid. 

Kilde: Sundhedsstyrelsen 

I skrivende stund vides det ikke, om personer i immunsuppressiv behandling kan komme i betragtning til vaccination. (Bestyrelsen)

---------------------------------------------------------------------- 

Udvidet frit sygehusvalg for dig, som venter mere end 1 måned eller får ændret en operationsdato.

Er du henvist til behandling, herunder forundersøgelse på et sygehus i din hjemregion eller på et af de sygehuse, regionen plejer at samarbejde med, bliver dine valgmuligheder udvidet, hvis du skal vente mere end 1 måned på selve behandlingen. Du kan da vælge behandling, herunder forundersøgelse på aftalehospitaler, dvs. privathospitaler og klinikker her i landet samt hospitaler i udlandet, som har en aftale med regionerne, om den behandling, du skal have foretaget. Det kræver blot en viderehenvisning fra sygehuset i din hjemregion til det aftalehospital, du vælger. 

1 måneds ventetiden beregner man fra datoen, hvor sygehuset i din hjemregion modtager en henvisning fra din læge, og frem til den dato behandlingen kan starte. I beregningen medregner man ikke perioder, hvor du gennemgår et undersøgelsesforløb. Dog medregner man ventetid udover 2 uger til hver enkelt diagnostisk undersøgelse (fx røntgenundersøgelser og scanninger), der indgår i undersøgelsesforløbet. 

Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. 

PS  Tal med din læge om de forskellige muligheder. (Kæthe)

.