Så er efteråret på vej  – det har dog i skrivende stund endnu ikke været vejr til store overfrakker etc. Kastanjerne og valnødderne er dog faldet af træerne, som også er begyndt at tabe deres blade.

Medlemsmøderne i hhv. Vejle og København har nu fundet sted. Møderne var velbesøgte. Om formiddagen var der ved begge møder foredrag ved afdelingslæge Claus Riber, Herlev Sygehus, som fortalte om de forskellige behandlinger af kræft i leveren. Om eftermiddagen havde vi besøg af souschef, sygeplejerske Jette Mortensen, og sygeplejerske Lise Bech Holm, begge fra Rigshospitalet afd. 2124 . Jette og Lise fortalte om deres oplevelser ved pleje af patienter med en leversygdom, som oftest ender med en transplantation, og om  kontakten til de pårørende.  Begge foredrag var yderst interessante.

Indlæg med smukke digte fra Martin.

Mit navn er Martin André Andersen. Jeg er 14 år gammel. Jeg bor i en lille by ved navn Øster Kippinge, som ligger på Nordfalster, sammen med min far, mor og 3 søskende. Jeg fik ny lever d. 2 juli 2005, og det vil jeg lige fortælle lidt om. 

Jeg blev syg i ´99, hvor jeg kastede blod op.

Det var den sidste dag i børnehaveklassen, jeg havde det dårligt på vej hjem i bussen. Min søster Maiken gav mig noget juice at drikke, da det var meget varmt.

Da vi kom hjem, havde jeg fået det meget værre. Jeg begyndte at få opkastningsfornemmelse og løb ud på badeværelset og løftede toiletbrættet, men jeg nåede ikke at få hovedet ned til toilettet, så kastede jeg blod op, stort set over hele badeværelset. Min søster så hvad der skete og løb hurtigt ud til min far, som lige havde parkeret sin arbejdsbil.  Jeg havde det dårligt. Min mor kom hjem fra arbejde, og vi kørte op til lægen, det var ikke vores egen læge. Vi havde taget noget af opkasten med. Hun sagde at det var næseblod, som var løbet bagover, hvilket vi ikke helt kunne forstå, da der var så meget.

Da vi kom hjem fra lægen, blev jeg lagt på sofaen, og de ringede til lægevagten i Nykøbing F. Vi blev bedt om at komme med det samme. Jeg blev sat ud i bilen med en pose. Da min far satte sig ind og lukkede døren i, kastede jeg blod op i hele bilen. Min far skyndte sig ind efter et hvidt klæde, som vi satte fast i vinduet, så kørte vi så hurtigt som muligt til Nykøbing F. sygehus, hvor jeg blev indlagt med det samme. Jeg husker ikke så meget af tiden på Nykøbing F. sygehus. Men da jeg blev scannet, fik jeg det dårligt igen, og da jeg kom ud fra den og blev sat op, kastede jeg blod op igen, ud over scanneren, lægerne og det hvide rum. Jeg kom igennem en masse undersøgelser på Nykøbing F. sygehus, de fandt ud af at jeg havde åreknuder i spiserøret, som var sprunget.

Den næste dag blev jeg flyttet til Rigshospitalet. Jeg blev indlagt på børneafdeling nr. 5061. De første 14 dage husker jeg ikke, men jeg blev udskrevet tre uger senere.

Jeg var løbende til kontrol på afdeling 5061, hvor jeg så blev indlagt i 3-4 dage, for at se om jeg havde fået nye åreknuder i spiserøret, så de kunne nå at binde dem, inden de sprang.

I efteråret 2004 begyndte jeg at få det dårligt og blev hurtig træt, og i februar 2005 blev jeg skrevet op til en ny lever, så jeg kunne blive frisk igen. Jeg fik levertelefonen og den 2. juli 2005 fik vi en opringning om, at de havde den ultimative lever til mig. Jeg kom ind på Rigshospitalet på afdeling 5061, hvor de gjorde mig klar til operationen. Kl.14.00 blev jeg lagt i narkose og klokken 20.30 kunne mine forældre se mig igen på intensivafdelingen; dagen efter blev jeg rykket til afdeling 2124, hvor jeg i 5 dage lå i isolation. Derefter gik der 1½ uge før jeg kom hjem. Inden jeg tog hjem var min kondi næsten som den plejede, da jeg havde trænet på Riget, stort set hver dag, så de var sikker på, at jeg kunne klare mig. Vi trænede på trapper, og jeg måtte tit vente på de andre, så min krop havde det godt. Min kondition har altid været god, jeg er danser, og har danset siden jeg var 4 år gammel. Jeg har danset, selvom jeg var meget træt, men så sov jeg inden jeg skulle af sted, så jeg kunne holde til det. Jeg danser latin og standard og min dansepartner og jeg har været til mange danseturneringer, både DM og SM. Vi har fået guld i SM og sølv i DM i latin. Jeg er også blå spejder, det har jeg været siden jeg var 6 år gammel, så jeg har været på mange spændende ture og haft mange gode oplevelser.

Efter jeg har fået ny lever, træner jeg mere dans og gør også mere ud af det at være spejder, da jeg kan holde til mere nu. Jeg har fået et job efter skoletid og om lørdagen, så jeg arbejder 2-3 gange om ugen.

Her i efterårsferien skal jeg på plankursus med spejderne, det er sammen med en masse spejdere, jeg ikke kender; det bliver en hård uge, da vi går meget langt med oppakning til en uge.

Tanken om at få noget fra et andet menneske er der mange, der ikke kan fatte. De tager afstand fra det. De tør ikke gi’, det forstår jeg ikke, for de kan redde andre. Men det er rart at man kan få noget så vigtigt som en lever, når man virkelig har brug for det, og når det gælder livet. Det er rart, at vi lever i et godt og veludviklet samfund, hvor det kan lade sig gøre.

Her er der to digte om det at mangle, og det at man har fået. Det første er fra før, jeg fik ny lever, og det sidste er fra efter transplantationen.

Det at være syg

gir én et underligt ry

mange tager hensyn til én

og på sygehuset skal man være ren

nogle syntes det er snyd

andre det er fryd

men jeg tager det som det kommer

det er værst at være syg når det er sommer

en ny lever skal jeg ha´

og hvilken dejlig dag

 og så kan jeg gøre hvad jeg har lyst til

blandt andet at tage til Østrig

 gid det dog snart sker

og hvad så mere

tre måneder uden skole

jeg kommer til at savne den en smule

hvad kan man så lave

 man kan få mad i sin mave

 man kan også skrive digte

 og give dem direkte

hvem mon man skal give dem til

jo dem man gerne glæde vil

Det andet.

Her sidder jeg og tænker

mens stjernerne på himlen blinker.

Familien er ked

for deres kæres liv kunne ikke blive ved

Nu har personen forladt vor jord

og rejst til vor fader stor

Er nu engel

Flyver rundt i stjernevrimmel

Jeg vil gerne takke

lægge kort i stakke

Tak for det du har mig givet

Tak for du gav mig livet

Det var lidt om min sygdom og om det at have fået en ny lever.

Martin André Andersen. 

Julearrangement

Igen i år inviterer Leverforeningen medlemmer og pårørende til gratis julehygge – denne gang på en lørdag, nemlig:

Lørdag d. 25. november 2006 kl. 12.00

i Sct. Georgs Gildernes Hus, Allégade 61, 5000 Odense C

(der kan parkeres i gården samt langs med fortovet i gaden).

Hvis man ønsker at blive afhentet på Odense Banegård Center, bedes dette oplyst ved tilmeldingen med angivelse af ankomsttidspunkt samt antal personer.

Der vil i år blive arrangeret lidt ekstra for til tilmeldte børn.

Vi starter sædvanen tro med at spise en dejlig ”julemiddag” sammen - hertil kan  der købes drikkevarer.

Der vil være auktion over sponsorgaver til fordel for Foreningen, og vi skal selvfølgelig rafle om fine præmier, som vi plejer.

Sammenkomsten slutter med eftermiddagskaffe og kage.

Tilmelding senest  20. november 2006

til Anna Lise Thomsen, tlf.. 56 26 02 08

eller Kæthe Jørgensen, tlf. 66 15 82 18.

Foreningens e-mail kan også benyttes: formand@leverforeningen.dk

Vi glæder os til at se rigtig mange til vor julefest, som plejer at være meget hyggelig.

Transplantationskoordinator på ”Riget”

På Rigshospitalet er der en person, nemlig sygeplejerske Inger Palfelt, der styrer transplantationen fra donor til modtager. Inger Palfelt har været ansat som transplantationskoordinator på Riget siden 1. oktober 1990, hvor man startede med at transplantere hjerter og lever fra hjernedøde donorer til meget syge mennesker.

Når hun eller én af hendes kolleger bliver ringet op med besked om, at der er en mulig donor på et hospital herhjemme eller i udlandet, der er erklæret hjernedød, og hvis pårørende har sagt ja til, at den afdødes organer må bruges, går arbejdet i gang. Inger Palfelt får oplyst donors blodtype og alder og tjekker donorregistret for at være sikker på, at den pågældende ikke har sagt nej til at afgive organer. Hvis der er mulighed for flere organer, kontakter hun først kirurgerne for at høre om der er egnede patienter på ventelisten, ligesom hun selv undersøger samtlige ventelister i Skandinavien og melder tilbage til donorhospitalet, hvilke organer, der er behov for. Samtidig sammenkalder hun donorholdet – en kirurg for hver af de relevante organspecialer, en operationssygeplejerske, en ekspert i at opbevare udtagne organer og måske også en anæstesilæge samt alt udstyr, der flyves eller køres til donorhospitalet, hvor de udtager organerne. Samtidig gør transplantationsholdet på Rigshospitalet sig klar. Hele processen tager 12-14 timer. (Kilde: Berlingske Tidende, aug. 2006).

Hospitaler lader donororganer gå tabt

Arbejdet med organdonation på de danske hospitaler er ved at gå i stå. Fra at være et foregangsland på området er Danmark på få år endt i den absolutte bund, hvor vi kun kan hævde os over for lande som Rumænien og Bulgarien. Mens Spanien i 2004 gennemførte 34,6 organdonationer pr. en million indbyggere, kunne Danmark med 11,9 donationer pr. en million indbyggere kun præstere en tredjedel.  Årsagen til den kedelige bundplacering skyldes først og fremmest den danske hospitalsstruktur. For mange organer går i øjeblikket tabt i dagligdagen, især ude på de små hospitaler i provinsen. De små hospitaler har ikke altid ressourcer nok til at stille diagnosen hjernedød. Dels er dødsprocessen ved organdonation ekstra plejekrævende for personalet, dels skal der to udenforstående specialuddannede læger til at stille diagnosen.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Skejby Sygehus fandtes der i 2000-2002 169 potentielle donorer i Nordjyllands, Viborg, Ringkøbing og Århus amter, men kun i 43 tilfælde – eller mindre end hver fjerde mulighed – blev der foretaget donation.

En anden hindring for danske organdonationer er de hjernedødes pårørende, der står i en følelsesmæssig choktilstand. Det kræver personale med kurser og træning i at stille de særlige donorspørgsmål. Og også her risikerer de små hospitaler at komme til kort. Der er sikkert nogle pårørende, der ikke bliver spurgt. Tabet af organer på hospitalerne står i skærende kontrast til danskernes velvilje til organdonationer.

En undersøgelse fra Gallup viser, at tre ud af fire danskere gerne vil være organdonorer i tilfælde af hjernedød. Andre undersøgelser viser lignende tal.

Bent Hansen, socialdemokratisk amtsborgmester i Viborg Amt og formand for bestyrelsen i Institut for Sygehusvæsenet (DSI) genkender problemet, men er fortrøstningsfuld med hensyn til fremtiden: ”Jo mere man samler på det kirurgiske område, jo mindre bliver det problem også, som man henviser til. Med de strukturændringer, som kommer på sygehusområdet, tror jeg, problemet omkring uddannelse løser sig selv” siger Bent Hansen.

(Kilde: Berlingske Tidende, aug. 2006).

Flere levende donerer nyrer.

Danskere vælger i stigende grad at være levende organdonorer for deres nyresyge pårørende. På den måde hjælper de et familiemedlem med at springe flere års ventetid over.

De levende donorer udgør nu 29% af alle nyretransplantationer mod 21% for fem år siden skriver Kristeligt Dagblad.

Ventelister.

30. juni i år stod i alt 649 danskere på venteliste til et nyt organ. Samme dato var der registreret knap 12 procent af befolkningen – 477.241 personer – i donorregistret.

Det er langt fra nok til at opfylde behovet. Derfor trækker Danmark hårdt på det fællesskandinaviske transplantationssamarbejde – Scandiatransplant.

I perioden 2000-2006 har Danmark importeret 214 organer fra det øvrige Skandinavien, som på grund af vævstype, blodtype og størrelse ikke kunne bruges i hjemlandet. I samme periode har Danmark eksporteret 160 organer (Kilde: Søndagsavisen aug. 2006).

Netnyt fra Lægemiddelstyrelsen

- Bedre overblik over recepterne

I løbet af oktober og november 2006 udrulles en ny recept-service til borgere, læger og apoteker. Det nye er, at alle recepter, som ikke er udstedt på papir, fremover samles i et sikkert system – en såkaldt receptserver. Som borger har man herefter adgang til sine egne recepter via sin elektroniske medicinprofil på Sundhed.dk. Lægen kan – også via medicinprofilen - få et overblik over ordinationer for de patienter, lægen har i aktuel behandling, og apoteket har mulighed for at hente recepterne ind i deres egne it-systemer til ekspedition.
 
De nye muligheder præsenteres og forklares i informationsfoldere, som vil være tilgængelige hos praktiserende læger og på apotekerne, når receptserveren åbner i slutningen af november.
 
Lægemiddelstyrelsen, den 13. oktober 2006.

Kritik af den offentlige lægevagt

(af Peter Aagaard)

Ventetid og afvisninger i lægevagten har fået private firmaer til at se en god forretning i at sælge lægeservice. To nye firmaer, Privatlægen og Doctorservice, udfordrer nu det eneste eksisterende firma, Københavns Private Lægevagt, KPL, med lavere priser og nye forsikringsbaserede tilbud.

Firmaerne fik en nærmest drømmeagtig markedsføring, da indehaveren af KPL, speciallæge Frank Weyhe, i september blev landskendt for at have indlagt kulturminister Brian Mikkelsen (K) med betændelse i hjerteklappen, efter at lægevagten havde bedt ministeren slappe af og tage en Panodil.

”Jeg forstår ikke, at de praktiserende læger tør afslutte så mange konsultationer over telefonen. Det går ganske vist godt i langt de fleste tilfælde, men der er også eksempler på, at det går galt. Lægerne ved, at det er et mangelfuldt grundlag at afslutte en henvendelse alene baseret på oplysninger i telefonen” siger Frank Weyhe.

Både statistikken og folkestemningen omkring lægevagten underbygger, at der er grundlag for at gøre det lidt bedre på området. Tal fra Patientklagenævnet viser, at der sidste år blev klaget over lægevagten 102 gange, og at omkring hver tredje patient får medhold i klagerne. Alligevel var det dog et ønske om højere kvalitet og større arbejdsglæde, der fik den tidligere speciallæge i ortopædkirurgi, Frank Weyhe, til at forlade sit job ved skadestuen på Hvidovre Hospital for at opbygge KPL.

”Jeg var led og ked af fire-fem gange om dagen at se patienter forlade sygehuset efter en behandling, som jeg ikke selv ville være tilfreds med at tilbyde mine egne familiemedlemmer. Det er den generelle udsultning af sygehusene, jeg fik nok af” siger Frank Weyhe.

Efter et halvt år tjente han nok på at sælge god lægeservice til private, til at han kunne trække sig fra sit skadestuejob. I begyndelsen var der først og fremmest tale om tilkaldeopgaver aften, nat eller weekend, men i dag ringer der i gennemsnit fire til seks patienter om dagen for at få en hurtig telefonkonsultation og eventuelt besøg i hjemmet eller på arbejdspladsen til 1600 kr. pr. konsultation. En pris, der er sat i forhold til niveauet på advokaters honorarer. Frank Weyhe har i dag ti lægekonsulenter tilknyttet KPL på deltidsbasis.

Billigere vagtydelser er grundlaget for det nye firma Privatlægen, som kun har kort tid på bagen. Tidligere klinisk assistent på Rigshospitalet, Tue Christoffersen, lancerede forleden sit firma på en ny hjemmeside og tilbyder i dag besøg døgnet rundt til en pris af 900 kr. Og ligesom KPL forventer Tue Christoffersen at udføre sin forretning hjemmefra og udbygge den med indkøb af nye lægetasker og mobiltelefoner til de kommende lægelige konsulenter.

Det tredje firma på markedet, Doctorservice, er i dag kun på markedet med tilbud om helbredsundersøgelser, men vil fra årsskiftet markedsføre sig på tilbud til både firmaer og private. Ifølge direktør Mads Kjær Larsen er firmaet ved at indgå en kontrakt med et stort dansk forsikringsselskab, som vil tilbyde den nye vagtlægeydelse til firmaer for mellem 300 og 500 kr. om året. For det beløb får medarbejderne adgang til 24 timers lægeservice alle ugens syv dage via mail, chat og telefon. Der er tale om et tilbud, som dækker medarbejderne både i Danmark og under udlandsrejser, hvor de vil kunne få tilbud om rådgivning og second opinion fra Doctorservice’s panel med 13 læger. Overlægerne Martin Døssing, Lars Ebskov og Jeanette Haar Larsen er blandt stifterne af det nye firma.

Privatiseringen af vagtlægeområdet bliver modtaget med en vis skepsis af Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen. Han vurderer, at der er tale om så beskeden en volumen i de nye selskaber, at der ikke er grund til at betragte dem som en udfordring for lægevagten.

”Lægevagten håndterer i dag 350.000 henvendelser om året og gør det med et minimalt antal klager. Derfor er det svært at betragte de private firmaer som et problem. Men det er klart, at de vil være et kæmpe problem, hvis kvaliteten af lægevagten daler, fordi det vil betyde, at vi vil få et brugerfinansieret sundhedsvæsen, som vi på ingen måde kan være interesseret i. Der skal være gratis, fri og lige adgang for alle borgere” siger Jens Winther Jensen.

(Kilde: Dagens Medicin, sept. 2006).

2006