Hjem
Fakta
Leverforeningen
Levernyt
Rigshospitalet
Sponsorer

 

”Vel ræk mig da, o efterår en gravensten, som smager

af bækken ved min faders gård og mulden i hans ager”

 

sådan lyder et par linier i sangen ”Det lysner over agres felt”. Gråsten æblet er forøvrigt kåret som Danmarks nationalæble. 

Leverforeningens efterårsmøder

 i Vejle og Roskilde var velbesøgte. Begge steder var der rigtig gode indlæg af socialrådgiver Lis Larsen, som fortalte om bl.a. flexjob, og centerleder Helle Haubro Andersen, Dansk Center for Organdonation, Skejby Sygehus fortalte om oprettelsen og arbejdet i det nationale center i Århus. En sammenfatning af Helle Haubro Andersens indlæg kan læses nedenfor. Vi håber, at en sammenfatning af socialrådgiver Lis Larsens indlæg kan bringes i næste nr. af  ”Levernyt”.

  

Centerleder Helle Haubro Andersens indlæg:

 Centret kom på finansloven i 2007.  Centret skal arbejde med indsatser rettet mod de hospitalsafdelinger, hvor organdonation finder sted eller kan finde sted. Det vil bl.a. være på intensivafdelingerne. Det er stadigvæk Sundhedsstyrelsen, som arbejder med bl.a. de befolkningsrettede oplysningskampagner.

 

Dansk Center for Organdonation skal arbejde for, at optimere udnyttelsen af det foreliggende organpotentiale, at øge og sikre kvaliteten overfor såvel pårørende som indsatsen fra det involverede personale samt sikre koordinering af indsatsen for organdonation i Danmark.

 

I praksis betyder det, at Centret sætter flere målrettede aktiviteter i gang, som skal medvirke til at skaffe flere donororganer, der kan bruges til transplantation af de mange patienter, der er på ventelisten.

 

Centret har sat rigtig mange ting i gang:

 

Afprøvning af forskellige modeller for organisering af et organdonationskorps. Det er målet med organdonationskorpset, at alle intensivafdelinger skal kunne trække på ekstra ressourcer blandt erfarne læger og sygeplejersker fra de fem stor neurointensivafdelinger. Korpset skal både kunne hjælpe til i de akutte donationsforløb og også hjælpe med undervisning af afdelingens personale i de mange aspekter, som organdonation indebærer.

 

Det er i dag ikke muligt at få ret meget dokumenteret information på organdonationsområdet. Centeret er derfor ved at afdække, hvordan området kan følges, og hvilke oplysninger hospitalerne har brug for til en målrettet indsats. I dag ved vi f.eks. ikke helt nøjagtigt, hvor mange mulige donorer der egentligt er, og i hvor stort et omfang mulige donorer overses. Det skal munde ud i, at man på længere sigt kan trække de nødvendige oplysninger fra en central database.

 

På de fleste intensivafdelinger er der udpeget en læge og en sygeplejerske som nøglepersoner på organdonationsområdet. Det er en funktion, som skal styrkes med bl.a. en opdateret beskrivelse af, hvilke opgaver de skal tage sig af. Samtidig skal det sikres, at der er sat tid af i det daglige til disse opgaver.

 

En meget stor opgave er mere uddannelse og træning af personalet til at kunne tale med de pårørende om alle de ting, som organdonation medfører. Det er vigtigt, at de læger og sygeplejersker, som skal tage spørgsmålet om organdonation op med de pårørende, er klædt fagligt på til opgaven. Centret arbejder med udvikling af forskellige uddannelsestilbud, herunder kurser man kan tage på internettet og som ikke kræver, at man er væk fra afdelingen i flere dage.

 

Til slut satte Helle nogle eksempler på etiske dilemmaer, som personalet kan møde i deres arbejde med organdonation, til diskussion. Der var stor diskussionslyst. Det fremgik meget tydeligt, at som i ægte dilemmaer er det vanskeligt at blive enige om, hvad der er det helt rigtige at gøre.

 

 

 

JULEMØDE PÅ EGESKOV SLOT

I år har Leverforenigens bestyrelse besluttet at afholde vort traditionsrige julemøde et nyt sted, nemlig Egeskov Slot på Fyn som omtalt i sidste nr. af Levernyt. Julefesten finder sted:

Lørdag den 22. november kl. 12

på Egeskov Slot,

Egeskov Gade 18, 5772 Kværndrup

 

(hvis du benytter GPS, så brug adressen Egeskov Gade 3).

 

Sådan finder du Egeskov med bil:

Fra Jylland og Sjælland: Motorvej E20 mod Odense. I motorvejskryds Odense køres mod Svendborg ad motorvej 9. Tag afkørsel 14 til Kværndrup og følg skiltene mod Egeskov (ca. 2 km).

Hvis man ønsker at blive afhentet på Odense Banegård, bedes dette oplyst ved tilmeldingen. Ankomsttidspunktet i Odense bedes være Pomkring kl. 11.

Egeskov Slot er en stor turistattraktion på Fyn med 200.000 besøgende i år. Selve slottet og parken er desværre lukket i vinterhalvåret, hvor der gøres klar til næste sæson med beskæring af træer, plantning af løg m.m. Man kan dog godt spadsere lidt rundt i parken alligevel. Vi har fået stillet ”Lille sal” til rådighed, hvortil adgang foregår fra restauranten, som hedder ”Café Jomfru Rigborg”. Denne restaurant findes i Egeskovs gamle herskabsstalde. Restauranten ligger til højre, når man står ved indgangen med front mod slottet.

 

 

Vi starter med at spise julemiddag, hvortil der kan købes drikkevarer, og sammenkomsten slutter med eftermiddagskaffe og kage.

 

Der vil være juletræ, og vi håber på, at mange børn vil deltage i julefesten, for der kommer julemand med små pakker til børnene.

Der vil som sædvanlig være auktion over sponsorgaver til fordel for Foreningen, men i år vil vi bede alle deltagere medbringe en lille pakke til ca. 25 kr. Disse pakker vil vi rafle om.

Tilmelding senest  fredag d. 14. november 2008 til Anna Lise Thomsen, tlf. 56 26 02 08 eller Kæthe Jørgensen, tlf. 66 15 82 18. Foreningens e-mail kan også benyttes: formand@leverforeningen.dk

 

Vi glæder os til at se rigtig mange af jer til vor julefest, hvor vi hygger os og lærer hinanden endnu bedre at kende.

 --------------------------------------------------

Nedenstående indlæg af journalist Jonas Gamrath Rasmussen har kunnet læses i tidsskriftet ”Dagens Medicin” d. 12.9.2008:

 

Døgnadgang redder kritisk syges liv

 

Holbæk Sygehus har i et opsigtsvækkende projekt reduceret dødeligheden markant for patienter med leverkoma ved at tilbyde åben døgnadgang.

 

De handler ikke helt efter bogen på medicinsk afdeling på  Holbæk Sygehus. De modtager patienter med leverkoma med åbne arme døgnet rundt, tilbyder dem kørsel til hospitalet og umiddelbar behandling. De bryder alle principper for visitation – og så redder de liv.

Resultater frem i Wien
Internationale studier viser, at dødeligheden for patienter, som overlever den første leverkoma, er omkring 25 pct. pr. år. I Holbæk er det lykkedes at holde 19 ud af 20 patienter i live det seneste år ved at tilbyde dem åben døgnadgang den første måned efter udskrivelse og hyppig kontrol på rehabiliteringsambulatorium. Den sidste patient døde af en helt anden sygdom.

Resultaterne er så bemærkelsesværdige, at den medicinske afdeling skal fremlægge dem på en stor gastroenterologisk konference i Wien i oktober. I mange år har få genindlæggelser været et kvalitetsstempel for et sygehus – et tegn på, at lægerne har gjort deres job godt. Spørger man overlæge Steen Vadstrup på den medicinske afdeling, bør den tankegang dog revurderes.

»Få genindlæggelser bør ikke være et kvalitetsstempel i sig selv. Man bør se helt omvendt på det og gøre alt for at undgå dødsfald ved at indlægge dem med det samme – uanset hvilket tidspunkt på døgnet det er,« siger Steen Vadstrup.

Han forklarer, at patienter, hvis lever svigter, risikerer at få en funktionsforstyrrelse i hjernen, der i sværeste grad resulterer i leverkoma. I de tidlige stadier af sygdommen vil patienterne ændre adfærd og måske miste bevidstheden. Når disse symptomer opstår, er det vigtigt at få hurtig, specialiseret lægehjælp. Derfor har de pårørende fået et direkte nummer til den medicinske afdeling, som tilbyder transport til sygehuset og hurtig indlæggelse. Gruppen er så lille, at afdelingen ikke har større bemanding om natten end normalt, og derfor er det ifølge Steen Vadstrup oplagt at kopiere praksis andre steder i landet.

Han peger på, at man bør undersøge muligheden for at indføre lignende ordninger for f.eks. hjertepatienter, kræftpatienter og lungepatienter, som om natten skal igennem hele visitationssystemet ved akut forværring af sygdommen.

Erfaringerne fra Holbæk kommer i forlængelse af en stor undersøgelse af dødsrisikoen for patienter fra Roskilde og Køge Sygehus, som er offentliggjort i Ugeskrift for Læger for et par uger siden.

Farlig udskrivelse
Forfatterne bag undersøgelsen har analyseret alle 50.302 indlæggelsesforløb på disse sygehuse i 2006, og resultaterne viser, at 2,2 pct. af patienterne dør under indlæggelse, mens 2,1 pct. dør den første måned efter udskrivelse fra hospitalet. En af forfatterne, lægefaglig vicedirektør Teis Andersen ved Regionens Sygehus Nord, kalder det overraskende, at den første måned udgør en så stor risiko for patienterne.

»Man kan ikke lade være med at filosofere over tallene. Man kunne godt forestille sig, at det skal gøres nemmere at genindlægge visse veldefinerede patientgrupper. Samtidig må vi undersøge, om patienterne er nok informerede, når de forlader sygehuset, i forhold til, hvordan de skal handle i akutte situationer, og hvornår de skal søge lægehjælp. Der skal være en klar instruks,« siger Teis Andersen.

En videre undersøgelse af indlæggelsesforløbene skal nu give svar på, hvorfor patienterne dør, og hvem det kunne være relevant at give en mere åben adgang til sygehusvæsenet i perioden efter udskrivelse. Undersøgelsen peger på nogle diagnosegrupper, som kunne være særligt interessante at analysere, fordi dødeligheden er højere efter udskrivelse end under indlæggelse. Det drejer sig om sygdomme i blod og bloddannende organer og visse sygdomme, som inddrager immunsystemet og endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme.

Urealistisk for alle
Også Teis Andersen mener, at man kan diskutere, hvor anvendeligt et mål genindlæggelsesfrekvens er. »For nogen kan en genindlæggelse jo være et udtryk for bedre kvalitet og service,« siger han.

Ifølge Teis Andersen er der dog en grænse for, hvor meget man kan åbne op. »Det er en urealistisk ambition at tilbyde åben døgn-adgang for alle udskrevne patienter. Det bliver for ineffektivt, og for mange patienter har for svært ved at bedømme, hvornår de har brug for at komme på sygehus. Men i Holbæk er det et meget stærkt værktøj, fordi gruppen af patienter er så veldefineret,« siger Teis Andersen.

Steen Vadstrup glæder sig til at se den videre analyse af indlæggelsesforløbene. For selv om de åbne døgnadgange kan undergrave det nuværende visitationssystem, så skylder man patienterne en bedre kontakt efter udskrivelse, mener Steen Vadstrup.

»Alternativet er jo, at de ligger og dør derhjemme,« siger han.
---------------------------------------------------------------------

Nedenstående indlæg af journalist  Jens Guldborg har kunnet læses i tidsskriftet ”Dagens Medicin” d. 16.10.2008:

 

Danskerne er klar til e-journal

 

Fire ud af fem danskere har tillid til fremtidens e-journal. Halvdelen af danskerne mener desuden, at den onlineadgang til helbredsoplysningerne vil gøre det nemmere at passe på helbredet. Lovgivning står dog stadig i vejen for e-journaldrømmene.

 

83 pct. af danskerne ser intet problem i, at læger kan se i deres journal via Sundhed.dk, så længe alle besøg registreres. Det viser en ny undersøgelse af borgernes holdning til den online journaladgang, foretaget af Rambøll Management for Sundhed.dk.

Det er især de 26-45-årige, der har tillid til systemets sikkerhed. Kontrolregistreringen på e-journal kommer til at ske ved en overvågning af, hvem der læser en given journal. Patienten kan selv følge med i denne logning, hvilket dog ifølge undersøgelsen kun 15 pct. af danskerne er klar over.

Nemmere at passe helbred
Langt hovedparten ser også positivt på det mere principielle spørgsmål om online borgeradgang til journaler. Kun 15 pct. er her bekymrede. Den positive holdning over for de digitale tilbud går desuden længere endnu. 61 pct. har svaret, at de ville være parat til at modtage indkaldelsesbreve eller lignende fra sygehuset elektronisk.

Samtidig mener næsten halvdelen af de adspurgte i Sundhed.dk’s undersøgelse, at adgangen til egen e-journal vil gøre dem bedre i stand til at passe på deres helbred. Flest af dem er i aldersgruppen 36-55 år og fra Region Hovedstaden.

»Vi skal i sundhedsvæsenet bruge det som en ressource, at der er så stor opbakning til at give borgerne redskaber til at tage vare på egen sundhed. Det er dog stadig vigtigt, at vi konstant arbejder på at skabe tryghed og viser respekt og hensyn til det mindretal, som er bekymrede eller utrygge,« siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner og formand for sundhed.dk’s bestyrelse.

Lovforhindring
Selvom holdningen til e-journal er positiv i befolkningen, står projektet dog stadig over for en markant lovgivningsbarriere.

Sundhedsministeriet meddelte i september til Danske Regioner, at Sundhedsloven kræver en læges vurdering af en journals eventuelt skadende indhold. Tidligere er dette skøn sket automatisk, når en patient har spurgt til at se sin papirjournal, men med en digital signatur springer patienten dette led over og får med det samme adgang til at se alle journaloplysninger ’midt i aftenkaffen’.

E-journal kører derfor indtil nu kun på forsøgsbasis i det gamle Viborg Amt. Resten af landet får først teknologien tilgængelig, når der er kommet en afklaring på lovstriden.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har sine forbehold mod en lovændring, som Danske Regioner har lagt op til. Han har tidligere givet udtryk for, at det må sikres, at patienten ikke får ubehagelige eller måske uventede budskaber serveret hjemme i stuen uden mulighed for at stille spørgsmål og tale med en læge.

Ingen kaffe galt i halsen
Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, forsikrer dog, at ingen risikerer at støde på f.eks. en kræftdiagnose for første gang foran skærmen:

»Det er oplagt, at de informationer man vil kunne læse, er nogle patienten er blevet præsenteret for mindst en gang tidligere og sandsynligvis flere gange,« siger Bent Hansen til DR Nyheder.

Ifølge Dagens Medicins oplysninger er Danske Regioner og Sundhedsministeriet for tiden i dialog om en løsning på lovgivningsbarrieren omkring e-journal.

Indtil da må de tillidsfulde danskere derfor endnu vente tålmodigt på muligheden for at kunne bladre i journalen hjemmefra.

 

O B S !

 

Sæt allerede nu kryds i kalenderen d. 28. februar 2009, hvor Leverforeningens generalforsamling afholdes på Hotel Antvorskov i Slagelse.

 

Vi vil i år prøve noget nyt, nemlig at indføre et muntert indslag i forbindelse med vor generalforsamling. Det behøver jo ikke altid at dreje sig om sundhedsfaglige foredrag! Det er lykkedes os at få filosoffen John Engelbrecht fra Vejle til at komme. Han opfordrer os til følgende:

KOM OG FÅ EN PÅ OP-LEVEREN” !!!

så vi håber, I vil møde talstærkt op.

                                                                                 Bestyrelsen

 

[Hjem] [Fakta] [Leverforeningen] [Levernyt] [Rigshospitalet] [Sponsorer]