|
”Vel
ræk mig da, o efterår en gravensten, som smager
af
bækken ved min faders gård og mulden i hans ager”
sådan
lyder et par linier i sangen ”Det lysner over agres
felt”. Gråsten æblet er forøvrigt kåret som
Danmarks nationalæble.
Leverforeningens
efterårsmøder
i
Vejle og Roskilde var velbesøgte. Begge steder var
der rigtig gode indlæg af socialrådgiver Lis Larsen,
som fortalte om bl.a. flexjob, og centerleder Helle
Haubro Andersen, Dansk Center for Organdonation,
Skejby Sygehus fortalte om oprettelsen og arbejdet i
det nationale center i Århus. En sammenfatning af
Helle Haubro Andersens indlæg kan læses nedenfor. Vi
håber, at en sammenfatning af socialrådgiver Lis
Larsens indlæg kan bringes i næste nr. af
”Levernyt”.
Centerleder
Helle Haubro Andersens indlæg:
Centret
kom på finansloven i 2007. Centret skal arbejde med indsatser rettet mod de
hospitalsafdelinger, hvor organdonation finder sted
eller kan finde sted. Det vil bl.a. være på
intensivafdelingerne. Det er stadigvæk
Sundhedsstyrelsen, som arbejder med bl.a. de
befolkningsrettede oplysningskampagner.
Dansk
Center for Organdonation skal arbejde for, at
optimere udnyttelsen af det foreliggende
organpotentiale, at øge og sikre kvaliteten overfor såvel
pårørende som indsatsen fra det involverede
personale samt sikre koordinering af indsatsen for
organdonation i Danmark.
I
praksis betyder det, at Centret sætter flere målrettede
aktiviteter i gang, som skal medvirke til at skaffe
flere donororganer, der kan bruges til transplantation
af de mange patienter, der er på ventelisten.
Centret
har sat rigtig mange ting i gang:
Afprøvning
af forskellige modeller for organisering af et
organdonationskorps. Det er målet med
organdonationskorpset, at alle intensivafdelinger skal
kunne trække på ekstra ressourcer blandt erfarne læger
og sygeplejersker fra de fem stor
neurointensivafdelinger. Korpset skal både kunne hjælpe
til i de akutte donationsforløb og også hjælpe med
undervisning af afdelingens personale i de mange
aspekter, som organdonation indebærer.
Det
er i dag ikke muligt at få ret meget dokumenteret
information på organdonationsområdet. Centeret er
derfor ved at afdække, hvordan området kan følges,
og hvilke oplysninger hospitalerne har brug for til en
målrettet indsats. I dag ved vi f.eks. ikke helt nøjagtigt,
hvor mange mulige donorer der egentligt er, og i hvor
stort et omfang mulige donorer overses. Det skal munde
ud i, at man på længere sigt kan trække de nødvendige
oplysninger fra en central database.
På
de fleste intensivafdelinger er der udpeget en læge
og en sygeplejerske som nøglepersoner på
organdonationsområdet. Det er en funktion, som skal
styrkes med bl.a. en opdateret beskrivelse af, hvilke
opgaver de skal tage sig af. Samtidig skal det sikres,
at der er sat tid af i det daglige til disse opgaver.
En
meget stor opgave er mere uddannelse og træning af
personalet til at kunne tale med de pårørende om
alle de ting, som organdonation medfører. Det er
vigtigt, at de læger og sygeplejersker, som skal tage
spørgsmålet om organdonation op med de pårørende,
er klædt fagligt på til opgaven. Centret arbejder
med udvikling af forskellige uddannelsestilbud,
herunder kurser man kan tage på internettet og som
ikke kræver, at man er væk fra afdelingen i flere
dage.
Til
slut satte Helle nogle eksempler på etiske dilemmaer,
som personalet kan møde i deres arbejde med
organdonation, til diskussion. Der var stor
diskussionslyst. Det fremgik meget tydeligt, at som i
ægte dilemmaer er det vanskeligt at blive enige om,
hvad der er det helt rigtige at gøre.
JULEMØDE
PÅ EGESKOV SLOT
I år har Leverforenigens bestyrelse besluttet at afholde
vort traditionsrige julemøde et nyt sted, nemlig
Egeskov Slot på Fyn som omtalt i sidste nr. af
Levernyt. Julefesten finder sted:
Lørdag
den 22. november kl. 12
på Egeskov Slot,
Egeskov Gade 18, 5772 Kværndrup
(hvis
du benytter GPS, så brug adressen Egeskov Gade 3).
Sådan
finder du Egeskov med bil:
Fra Jylland og Sjælland: Motorvej E20 mod Odense. I
motorvejskryds Odense køres mod Svendborg ad motorvej
9. Tag afkørsel 14 til Kværndrup og følg skiltene
mod Egeskov (ca. 2 km).
Hvis man ønsker at blive afhentet på Odense Banegård,
bedes dette oplyst ved tilmeldingen.
Ankomsttidspunktet i Odense bedes være Pomkring kl.
11.
Egeskov Slot er en stor turistattraktion på Fyn med 200.000
besøgende i år. Selve slottet og parken er desværre
lukket i vinterhalvåret, hvor der gøres klar til næste
sæson med beskæring af træer, plantning af løg
m.m. Man kan dog godt spadsere lidt rundt i parken
alligevel. Vi har fået stillet ”Lille sal”
til rådighed, hvortil adgang foregår fra
restauranten, som hedder ”Café Jomfru Rigborg”.
Denne restaurant findes i Egeskovs gamle
herskabsstalde. Restauranten ligger til højre, når
man står ved indgangen med front mod slottet.
Vi starter med at spise julemiddag, hvortil der kan købes
drikkevarer, og sammenkomsten slutter med
eftermiddagskaffe og kage.
Der vil være juletræ, og vi håber på, at mange børn vil
deltage i julefesten, for der kommer julemand med små
pakker til børnene.
Der vil som sædvanlig være auktion over sponsorgaver til
fordel for Foreningen, men i år vil vi bede alle
deltagere medbringe en lille pakke til ca. 25 kr.
Disse pakker vil vi rafle om.
Tilmelding
senest fredag
d. 14. november 2008 til Anna Lise Thomsen, tlf.
56 26 02 08 eller Kæthe Jørgensen, tlf. 66 15 82 18.
Foreningens e-mail kan også benyttes: formand@leverforeningen.dk
Vi
glæder os til at se rigtig mange af jer til vor
julefest, hvor vi hygger os og lærer hinanden endnu
bedre at kende.
--------------------------------------------------
Nedenstående
indlæg af journalist Jonas Gamrath Rasmussen har
kunnet læses i tidsskriftet ”Dagens Medicin” d.
12.9.2008:
Døgnadgang
redder kritisk syges liv
Holbæk
Sygehus har i et opsigtsvækkende projekt reduceret dødeligheden
markant for patienter med leverkoma ved at tilbyde åben
døgnadgang.
De handler
ikke helt efter bogen på medicinsk afdeling på
Holbæk Sygehus. De modtager patienter med
leverkoma med åbne arme døgnet rundt, tilbyder dem kørsel
til hospitalet og umiddelbar behandling. De bryder
alle principper for visitation – og så redder de
liv.
Resultater
frem i Wien
Internationale studier viser, at dødeligheden for
patienter, som overlever den første leverkoma, er
omkring 25 pct. pr. år. I Holbæk er det lykkedes at
holde 19 ud af 20 patienter i live det seneste år ved
at tilbyde dem åben døgnadgang den første måned
efter udskrivelse og hyppig kontrol på
rehabiliteringsambulatorium. Den sidste patient døde
af en helt anden sygdom.
Resultaterne
er så bemærkelsesværdige, at den medicinske
afdeling skal fremlægge dem på en stor
gastroenterologisk konference i Wien i oktober. I
mange år har få genindlæggelser været et
kvalitetsstempel for et sygehus – et tegn på, at lægerne
har gjort deres job godt. Spørger man overlæge Steen
Vadstrup på den medicinske afdeling, bør den
tankegang dog revurderes.
»Få
genindlæggelser bør ikke være et kvalitetsstempel i
sig selv. Man bør se helt omvendt på det og gøre
alt for at undgå dødsfald ved at indlægge dem med
det samme – uanset hvilket tidspunkt på døgnet det
er,« siger Steen Vadstrup.
Han
forklarer, at patienter, hvis lever svigter, risikerer
at få en funktionsforstyrrelse i hjernen, der i sværeste
grad resulterer i leverkoma. I de tidlige stadier af
sygdommen vil patienterne ændre adfærd og måske
miste bevidstheden. Når disse symptomer opstår, er
det vigtigt at få hurtig, specialiseret lægehjælp.
Derfor har de pårørende fået et direkte nummer til
den medicinske afdeling, som tilbyder transport til
sygehuset og hurtig indlæggelse. Gruppen er så
lille, at afdelingen ikke har større bemanding om
natten end normalt, og derfor er det ifølge Steen
Vadstrup oplagt at kopiere praksis andre steder i
landet.
Han peger på,
at man bør undersøge muligheden for at indføre
lignende ordninger for f.eks. hjertepatienter, kræftpatienter
og lungepatienter, som om natten skal igennem hele
visitationssystemet ved akut forværring af sygdommen.
Erfaringerne
fra Holbæk kommer i forlængelse af en stor undersøgelse
af dødsrisikoen for patienter fra Roskilde og Køge
Sygehus, som er offentliggjort i Ugeskrift for Læger
for et par uger siden.
Farlig
udskrivelse
Forfatterne bag undersøgelsen har analyseret alle
50.302 indlæggelsesforløb på disse sygehuse i 2006,
og resultaterne viser, at 2,2 pct. af patienterne dør
under indlæggelse, mens 2,1 pct. dør den første måned
efter udskrivelse fra hospitalet. En af forfatterne, lægefaglig
vicedirektør Teis Andersen ved Regionens Sygehus
Nord, kalder det overraskende, at den første måned
udgør en så stor risiko for patienterne.
»Man kan
ikke lade være med at filosofere over tallene. Man
kunne godt forestille sig, at det skal gøres nemmere
at genindlægge visse veldefinerede patientgrupper.
Samtidig må vi undersøge, om patienterne er nok
informerede, når de forlader sygehuset, i forhold
til, hvordan de skal handle i akutte situationer, og
hvornår de skal søge lægehjælp. Der skal være en
klar instruks,« siger Teis Andersen.
En videre
undersøgelse af indlæggelsesforløbene skal nu give
svar på, hvorfor patienterne dør, og hvem det kunne
være relevant at give en mere åben adgang til
sygehusvæsenet i perioden efter udskrivelse. Undersøgelsen
peger på nogle diagnosegrupper, som kunne være særligt
interessante at analysere, fordi dødeligheden er højere
efter udskrivelse end under indlæggelse. Det drejer
sig om sygdomme i blod og bloddannende organer og
visse sygdomme, som inddrager immunsystemet og
endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt
stofskiftesygdomme.
Urealistisk
for alle
Også Teis Andersen mener, at man kan diskutere, hvor
anvendeligt et mål genindlæggelsesfrekvens er. »For
nogen kan en genindlæggelse jo være et udtryk for
bedre kvalitet og service,« siger han.
Ifølge
Teis Andersen er der dog en grænse for, hvor meget
man kan åbne op. »Det er en urealistisk ambition at
tilbyde åben døgn-adgang for alle udskrevne
patienter. Det bliver for ineffektivt, og for mange
patienter har for svært ved at bedømme, hvornår de
har brug for at komme på sygehus. Men i Holbæk er
det et meget stærkt værktøj, fordi gruppen af
patienter er så veldefineret,« siger Teis Andersen.
Steen
Vadstrup glæder sig til at se den videre analyse af
indlæggelsesforløbene. For selv om de åbne døgnadgange
kan undergrave det nuværende visitationssystem, så
skylder man patienterne en bedre kontakt efter
udskrivelse, mener Steen Vadstrup.
»Alternativet
er jo, at de ligger og dør derhjemme,« siger han.
---------------------------------------------------------------------
Nedenstående
indlæg af journalist
Jens Guldborg har kunnet læses i tidsskriftet
”Dagens Medicin” d. 16.10.2008:
Danskerne er
klar til e-journal
Fire
ud af fem danskere har tillid til fremtidens
e-journal. Halvdelen af danskerne mener desuden, at
den onlineadgang til helbredsoplysningerne vil gøre
det nemmere at passe på helbredet. Lovgivning står
dog stadig i vejen for e-journaldrømmene.
83 pct. af
danskerne ser intet problem i, at læger kan se i
deres journal via Sundhed.dk, så længe alle besøg
registreres. Det viser en ny undersøgelse af
borgernes holdning til den online journaladgang,
foretaget af Rambøll Management for Sundhed.dk.
Det er især
de 26-45-årige, der har tillid til systemets
sikkerhed. Kontrolregistreringen på e-journal kommer
til at ske ved en overvågning af, hvem der læser en
given journal. Patienten kan selv følge med i denne
logning, hvilket dog ifølge undersøgelsen kun 15
pct. af danskerne er klar over.
Nemmere
at passe helbred
Langt hovedparten ser også positivt på det mere
principielle spørgsmål om online borgeradgang til
journaler. Kun 15 pct. er her bekymrede. Den positive
holdning over for de digitale tilbud går desuden længere
endnu. 61 pct. har svaret, at de ville være parat til
at modtage indkaldelsesbreve eller lignende fra
sygehuset elektronisk.
Samtidig
mener næsten halvdelen af de adspurgte i
Sundhed.dk’s undersøgelse, at adgangen til egen
e-journal vil gøre dem bedre i stand til at passe på
deres helbred. Flest af dem er i aldersgruppen 36-55
år og fra Region Hovedstaden.
»Vi skal i
sundhedsvæsenet bruge det som en ressource, at der er
så stor opbakning til at give borgerne redskaber til
at tage vare på egen sundhed. Det er dog stadig
vigtigt, at vi konstant arbejder på at skabe tryghed
og viser respekt og hensyn til det mindretal, som er
bekymrede eller utrygge,« siger Bent Hansen, formand
for Danske Regioner og formand for sundhed.dk’s
bestyrelse.
Lovforhindring
Selvom holdningen til e-journal er positiv i
befolkningen, står projektet dog stadig over for en
markant lovgivningsbarriere.
Sundhedsministeriet
meddelte i september til Danske Regioner, at
Sundhedsloven kræver en læges vurdering af en
journals eventuelt skadende indhold. Tidligere er
dette skøn sket automatisk, når en patient har
spurgt til at se sin papirjournal, men med en digital
signatur springer patienten dette led over og får med
det samme adgang til at se alle journaloplysninger
’midt i aftenkaffen’.
E-journal kører
derfor indtil nu kun på forsøgsbasis i det gamle
Viborg Amt. Resten af landet får først teknologien
tilgængelig, når der er kommet en afklaring på
lovstriden.
Sundhedsminister
Jakob Axel Nielsen har sine forbehold mod en lovændring,
som Danske Regioner har lagt op til. Han har tidligere
givet udtryk for, at det må sikres, at patienten ikke
får ubehagelige eller måske uventede budskaber
serveret hjemme i stuen uden mulighed for at stille spørgsmål
og tale med en læge.
Ingen
kaffe galt i halsen
Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, forsikrer
dog, at ingen risikerer at støde på f.eks. en kræftdiagnose
for første gang foran skærmen:
»Det er
oplagt, at de informationer man vil kunne læse, er
nogle patienten er blevet præsenteret for mindst en
gang tidligere og sandsynligvis flere gange,« siger
Bent Hansen til DR Nyheder.
Ifølge
Dagens Medicins oplysninger er Danske Regioner og
Sundhedsministeriet for tiden i dialog om en løsning
på lovgivningsbarrieren omkring e-journal.
Indtil da må
de tillidsfulde danskere derfor endnu vente tålmodigt
på muligheden for at kunne bladre i journalen
hjemmefra.
O
B S !
Sæt
allerede nu kryds i kalenderen d. 28. februar 2009,
hvor Leverforeningens generalforsamling afholdes på
Hotel Antvorskov i Slagelse.
Vi
vil i år prøve noget nyt, nemlig at indføre et
muntert indslag i forbindelse med vor
generalforsamling. Det behøver jo ikke altid at dreje
sig om sundhedsfaglige foredrag! Det er lykkedes os at
få filosoffen John Engelbrecht fra Vejle til at
komme. Han opfordrer os til følgende:
”
KOM OG FÅ EN PÅ OP-LEVEREN”
!!!
så
vi håber, I vil møde talstærkt op.
Bestyrelsen
|